Udstilling på medlemsdag broderiforening Merkwaardig, Nijkerk, Holland (5. Oktober 2025)

Sted: Nijkerk, Holland

Nijkerk i Holland var starten på vores rejse i Holland, og det blev en dag, vi stadig smiler over, når vi tænker tilbage.

Vi deltog i medlemsdagen hos broderiforeningen Merkwaardig, og der kom utrolig mange brodøser. Man kunne mærke det med det samme, den der særlige energi, når et rum er fyldt med mennesker, der deler den samme passion for broderi.

Vi holdt to foredrag om vores bog, og begge gange var salen helt fyldt. Det var så fint at stå der og fortælle historien bag projektet, og samtidig mærke hvor meget interesse og varme der var omkring både broderierne, samarbejdet og alt det arbejde, der ligger bag.

Noget af det bedste ved dagen var, at vi også mødte mange af vores brodøser fra Holland. Det gjorde oplevelsen ekstra personlig. Der blev delt historier, grinet, peget på detaljer og snakket broderi, som om vi havde kendt hinanden i årevis.

En mega varm dag. Fyldt med mennesker, møder og små øjeblikke, der gav os lyst til at fortsætte rejsen.

Kontakt:
Lone P. Christensen
Lone@vildmedbroderi.dk
+4524650078

Bestil Fisk i sting og stimer

Udfyld dine oplysninger herunder for at bestille