Workshop 3: Autonom Hulsøm

350,00 kr.

14 på lager

Beskrivelse

AUTONOM HULSØM – En fri og moderne tilgang til hulsøm

Dato: Fredag den 5. Februar 2027
Tidspunkt: kl.13.00 – kl.16.30

Underviseren Rikke Ruff: jeg har udviklet denne eventyragtige teknik – Autonom Hulsøm – for over 25 år siden og nyder at videregive min begejstring. Jeg har undervist i forskelligartede sammenhæng siden jeg blev uddannet fra Håndarbejdets Fremme Seminarium i 1987.
Jeg mixer mine tre erhverv: Museumsformidler, socialpædagog samt brodeuse og finder mest glæde med det frie broderi. Fik indført Verdens Broderidagen i Danmark i 2012 – idéudviklet i 2011 i Sverige.

Autonom Hulsøm er en eksperimenterende broderiteknik, der starter sin tilværelse på et stykke hessian. Helt almindeligt Juletræs-hessian. Vi fremtryller en ”tegneseriestribe” i stoffet med god hjælp fra alverdens farverige broderi garner. Vi broderer træer, mennesker, blomster & dyr. Vi trækker tråde ud af stoffet og tilfører nye fabulerende eventyr i kraftige nuancer. Et pift med små glasperler kan yderlige tilsættes.

Denne fantasifulde broderi-remse kan indsættes i boligtekstiler fx puder og hynder,
accesoires som tasker, punge samt indfældes i æskelåg og dåser.

Niveau: Alle kan være med – det kræver ingen forkundskaber.
Broderi er Balsam for sjælen

MATERIALELISTE / medbring flg:
Broderigarn fx ”mormorposen” alle tænkelige rester du kan finde, bl.a. DMC-
garn/Amagergarn, perlegarn, tyndt uldgarn, silkegarn, metallic-tråd
Broderinåle/canvasnåle MED og UDEN spids fx nr. 22
Rund syramme/broderiramme max. 13 cm. i diameter
Hessian, et stykke på ca. 25 x 25 cm.
– alm. sygrej, evt. briller, lup , lampe

–> OBS!!! Ekstra fordel for workshopdeltagere : Når du deltager i en workshop på Broderifestivalen, kan du få adgang til AOH-messen alle tre dage. Du køber blot en almindelig dagsbillet til messen den første dag, du besøger den. På Vild med Broderis stand kan du derefter ombytte dagsbilletten til et 3-dages messepas uden ekstra betaling.

Det betyder, at du som workshopdeltager får to ekstra messedage med i købet. Du behøver ikke vente til den dag, din workshop finder sted. Har du f.eks. workshop søndag, kan du allerede besøge messen fredag og få din dagsbillet ombyttet dér.

Bestil Fisk i sting og stimer

Udfyld dine oplysninger herunder for at bestille